Høring over udkast til forbrugerombudsmandens retningslinjer for prismarkedsføring
01.09.2009
Danske Advokaters har efter drøftelse med bl.a. Danske IT-advokater afgivet et høringssvar af 1. september 2009 vedrørende nye retningslinjer for prismarkedsføring. I forlængelse heraf har Danske Advokater deltaget i yderligere drøftelser herom med Forbrugerstyrelsen. Der er tale om en revision og opdatering af de hidtil gældende retningslinjer på området. Formålet med retningslinjerne om prismarkedsføring er dels at sikre forbrugerne mod vildledning, dels at sikre en reel og loyal konkurrence mellem de erhvervsdrivende gennem klare og ensartede spilleregler.
Uddybende forklaring af høringssvaret:
Høring over udkast til Forbrugerombudsmandens retningslinjer for prismarkedsføring.
Forbrugerstyrelsen har den 9. juli 2009 (j.nr. 08/04986) sendt udkast til Forbrugerombuds-mandens retningslinjer for prismarkedsføring med anmodning om eventuelle bemærkninger senest den 28. august 2009.
Der er tale om en revision og opdatering af de hidtil gældende retningslinjer på området.
Formålet med retningslinjerne om prismarkedsføring er dels at sikre forbrugerne mod vildledning, dels at sikre en reel og loyal konkurrence mellem de erhvervsdrivende gennem klare og ensartede spilleregler.
Indledningsvis skal Danske Advokater udtrykke stor tilfredshed med, at der med de foreslåede nye retningslinjer skabes en større klarhed over retstilstanden med hensyn til prismarkedsføring. Hertil kommer, at udkastet bærer præg af stor grundighed og detaljerigdom, som Danske Advokaters medlemsvirksomheder som rådgivere vil kunne drage stor nytte af.
Med hensyn til de enkelte dele af udkastet til retningslinjer skal Danske Advokater bemærke følgende:
1. I flere af punkterne i udkastet er der som et sidste punkt indsat en definition, som eksempelvis pkt. 9.3 (mængderabat), pkt. 12.2 (priskrig) og pkt. 14.5 (sæsonvare).
Af strukturelle årsager kunne det overvejes at indlede vejledningen med sådanne definitioner, idet det kan forekomme abrupt, at definitionerne kommer sidst i det pågældende punkt. Alternativt kan definitionerne med fordel sættes først i de enkelte punkter.
2. Pkt. 2 i kapitel 1 forekommer en smule usammenhængende.
Hvis der byttes om på de to sætninger, vil det i stedet tydeligt fremgå, at udgangspunktet er, at den erhvervsdrivende udtrykkeligt bør angive i sin annoncering, hvis det er dennes egen normalpris, der sammenlignes med, og såfremt dette ikke er angivet, vil prissammenligningen blive anset for en sammenligning med den erhvervsdrivendes egen normalpris.
3. Det foreslås, at de kortvarige kampagner af 1-3 dages varighed, som kan afholdes uden at afbryde den “længere periode”, forlænges til op til en uges varighed.
Baggrunden for dette forslag er, at en lang række af de forretningsdrivendes kampagner er af en uges varighed, eksempelvis kampagner i anledning af fødselsdage m.v. Såfremt Forbrugerombudsmanden er af den holdning, at en uge er for lang tid til, at kampagnen ikke skal have nogen indflydelse på den “længere periode”, kunne det overvejes, at kampagner af mere end 3 dages varighed (men op til 1 uge) medfører suspension af den længere periode, men ikke afbrydelse. Dette vil gøre det muligt for de erhvervsdrivende at afholde fødselsdagskampagner, eksempelvis i uge 5 af den “længere periode”, uden at man derved mister muligheden for sammenligning med en normalpris før 6 uger efter eksempelvis en fødselsdagskampagne (der ofte har 1 uges varighed).
4. Det bør overvejes at ændre ordlyden i sidste sætning under pkt. 4.2. til ”klart og iøjnefaldende”, jf. herved ordlyden i pkt. 16.4.
5. Under pkt. 5.2. bør det overvejes at indsætte ”et sædvanligt køb”, ligesom det bør tilføjes, at ”forbrugeren har kunnet gøre sig bekendt med prisen”.
6. Med hensyn til pkt. 12 bør Forbrugerombudsmanden overveje, at det alene er bevisreglen i pkt. 35, der finder anvendelse. Det findes således mere hensigtsmæssigt med en samlet bevisregel, der gør det klart for den erhvervsdrivende, at dokumentationskravet påhviler ham. Det kan tillige overvejes at indsætte bevisreglen i indledningen.
7. Danske Advokater udtrykker tilfredshed med, at der sker en opblødning af brugen af ordene “gratis”, “vederlagsfrit” m.v., således at den danske fortolkning nu er bragt i overensstemmelse med direktivet om urimelig handelspraksis.
8. Efter Danske Advokaters opfattelse ville det være hensigtsmæssigt, at udtrykket ”særligt fordelagtigt” i pkt. 18.1. kvantificeres i forhold til øvrige tilbud med henblik på at vejlede læseren i, hvad der forstås ved det – eventuelt ved tilføjelse af nogle eksempler i forklaringen. Herudover bør det overvejes, om der i pkt. 18.2. mangler et ”tillige”.
9. Danske Advokater finder det uhensigtsmæssigt, at en detailforretning kun må anvende udtryk som “fabrikspris”, jf. pkt. 20.3, hvis den erhvervsdrivende kan dokumentere, at denne sælger varerne uden at beregne sig nogen form for avance. Denne begrænsning medfører reelt, at ordet “fabrikspris” (stort set) aldrig vil kunne anvendes.
Det kunne overvejes i stedet at lade det fremgå – som det også fremgår af bemærkningerne til pkt. 20 – at udtrykket “fabrikspris” alene må anvendes, hvis den erhvervsdrivende kan doku-mentere, at forbrugeren ikke skal betale mere, end hvad detailhandleren normalt skal betale for varen. Dette giver mulighed for at anvende udtrykket “fabrikspris”, hvor en detailhandler eller andre forretningsdrivende har indkøbt varer til en særlig fordelagtig pris.
10. Under pkt. 28.2. kan det overvejes at tilføje ”erhvervsdrivende/kæde”.
11. I pkt. 33.2 foreslås det, at man i stedet for ordet “reklamefolkene” fortsætter brugen af ordet “reklamebureauer”.
12. Det fremgår af bemærkningerne til pkt. 1, at udtrykket “udsalg” vil være omfattet af reglen i pkt. 18.
Det foreslås, at udtrykket derfor skrives eksplicit i pkt. 18, idet der er tale om udtryk, der ofte anvendes af de erhvervsdrivende.
13. Det fremgår af bemærkningerne til pkt. 28, at den erhvervsdrivende ikke må undtage sin egen internetbutik fra en prisgaranti.
Det forekommer uhensigtsmæssigt, at en erhvervsdrivende, der driver såvel fysisk handel som e-handel, og som samtidig har en prisgaranti, hermed ikke kan have forskel på priserne i sin internetbutik og sin fysiske butik. Det vil således være sædvanligt, at den erhvervsdrivende har lavere omkostninger til drift af internetbutikken og dermed kan tilbyde lavere priser i internetbutikken. Dette vil være udelukket, hvis den erhvervsdrivende har en prisgaranti. Alternativet vil for den erhvervsdrivende være, at han ikke kan have lavere priser i sin internetbutik, hvorved han vil have svært ved at konkurrere med øvrige internetbutikker på markedet.
Da omkostningsfordelingen for en erhvervsdrivende, der har en internetbutik ved siden af sin fysiske butik alt andet lige må være cirka de samme som omkostningsfordelingen for andre internetbutikker, da der ikke vil være de samme behov for personale, udstilling m.v., men derimod blot behov for et større lager, foreslås det, at forbeholdet vedrørende erhvervsdrivende, der har en internetbutik ved siden af sin fysiske butik, udelades.